Golden Lotus
v/ Charlotte og Allan Weppenaar Pedersen.                          
Tlf. 48-141864 hv. 9-10. E-mail:  info@goldenlotus.dk
 
 
 


Kristen Ikon, Buddhistisk Thangka -
En kreativ process med indre bøn

Kursus ved Charlotte

På kurset lærer du at skrive/male en ikon eller thangka, og stifte bekendstskab med de tusinde år gamle håndværk. Ikoner og thangkaer er nogle af de ældste kunstarter i kristendommen og buddhismen.

Billedet er processen fra mørket til lyset, både indvendig og udvendig. I fokus er det mystiske, urbilledet, gentagelsen, fordybelsen, ydmyghed og bøn, i form af inderlighed, stilhed og kærlighedens budskab.

Kurset vil omfatte en trinvis indføring i malearbejdet og en gennemgang af de grundlæggende teknikker, herunder fordybning i farvesymbolik. Der vil være forskellige motiver at vælge imellem. Jesus Kristus, Guds Moder Maria, Johannes Døberen, Buddha Shakyamuni, Padmsambhava, Samantabhadra, Tara.

Der arbejdes på kridtgrundet træplader i størrelse 34 x 28 cm med ægtempera farver, som vi selv blander, og guld og forgyldning med 23,75 karat bladguld. Det hele foregår med fine pensler og sarte strøg. Du vil endvidere få inspiration til, hvordan du kan bruge dit billede i den indre praksis og bøn. Michael og Satyarthi vil som medundervisere gennemgå elementer fra hhv den kristne og den buddhistiske udviklingsvej, ikonografisk-visuelt og gennem arbejde med hjertebønsmantraer.

Ingen datoer i 2018